ID AcademyPractitioner udd. <<Mindfulness udd.Mentor udd.Coach udd.Psykoterapeut udd.

Modul 3: Ind bag reaktionerne

Om at have det godt med dit følelsesliv 4 dage fra torsdag kl. 15 til søndag kl. 16

Det i os selv vi ikke vil acceptere, vil fortsat eksistere

Indenfor psyko-immunologien, der er den disciplin indenfor lægevidenskaben, som beskæftiger sig med sammenhængen mellem psyke og krop, findes eksperter som mener, at 75 procent af vores helbredsproblemer i virkeligheden skyldes undertrykte følelser.

Og uanset om vi studerer baggrunden for så forskellige fænomener som mistrivsel i familien eller på arbejdspladsen, stress og udbrændthed, for højt sygefravær, skilsmisser, diverse misbrug eller andre udfordringer i tilværelsen, så spiller vores følelser og vores evne til at håndtere dem en helt afgørende rolle.

Derfor handler tredje modul af ID Academy's grunduddannelse i personlig udvikling og kommunikation om:

  • Hvad følelser i virkeligheden er, hvorfor de er ekstremt vigtige for vores livskvalitet, og hvad de vil fortælle os.
  • Hvordan du kommer i bedre kontakt med dine følelser, hvis du ikke er så god til at mærke, hvad du føler.
  • Hvordan du håndterer følelser, der "fylder for meget", og som har en negativ indvirkning på dine relationer, dit helbred eller generelle livskvalitet.
  • Hvordan du finder de længsler og behov, som altid gemmer sig bag vores følelser og får gjort noget ved dem, i stedet for at hænge fast i følelsen.
  • Hvordan du kan bruge de situationer i dit liv, som hidtil har trykket på dine følelsesmæssige knapper, til at sætte gang i en dyb personlig udvikling.
På dette tredje modul af ID Academy's 1-årige grunduddannelse i personlig udvikling og kommunikation vil du få:
  • En dyb indsigt i, hvor mange af dine reaktionsmønstre, som i virkeligheden på et ubevidst plan handler om at undgå bestemte følelser.
  • Enkle men særdeles virkningsfulde opmærksomhedsøvelser, der gør dig i stand til at blive større end dine uønskede følelser, så du reelt kan rumme dem, i stedet for at de løber af med dig.
  • Kraftfulde psykologiske redskaber til at transformere uønskede følelser, så dit liv ikke længere behøver at være et slalomløb udenom situationer, der hidtil har været følelsesmæssigt ubehagelige for dig.


Åben video på YouTube
Grunduddannelse i Personlig udvikling og Kommunikation
  • Tilmeld dig nyhedsbrev

    * obligatorisk
  • Subscribe to feed Tilmeld dig nyhedsfeed